Regulatory & Public Affairs

Hvem sætter dagsordenen, hvis ikke I selv gør? Din virksomhed er i langt højere grad end før afhængig af dagsordenen i medierne og den politiske dagsorden. Hvad enten du kan lide det eller ej, så er det meget ofte her, rammerne sættes for, hvad og hvordan I må producere, hvordan I må markedsføre, hvilke afgifter, der lægges på jeres varer osv.

Påvirk din virksomheds rammebetingelser
Din virksomhed kan ikke isolere sig fra samfundet, uden at det giver bagslag. For én ting kan du være sikker på: hvis I ikke selv sætter dagsordenen, så skal der nok være andre, der gør det. Hver dag. Derfor bør politisk kommunikation tænkes ind i din virksomheds samlede og løbende kommunikationsindsats.

I dag forventes det faktisk af jer, at I tager del i den offentlige debat og tør stå ved jeres rolle som aktør i samfundet. Traditionelt lobbyarbejde er langt fra tilstrækkeligt, når I vil have indflydelse på jeres egne forretningsmæssige udfoldelses- muligheder. At påvirke politiske beslutninger er derimod i høj grad noget, I skal gøre jer fortjent til over tid.

Kommunikér i spændingsfeltet mellem offentlighed og marked
Vi hjælper både små og store virksomheder, interesse- organisationer og offentlige virksomheder og instanser med at kommunikere i spændingsfeltet mellem offentlighed og marked. Gennem målrettet politisk relationsopbygning og kommunikation hjælper vi din virksomhed med at sikre og forbedre jeres rammebetingelser.

Vi kan også assistere i enkeltstående sager, hvor fx et lovforslag, en praksis el.lign. er ødelæggende for jeres forretning. I disse tilfælde fungerer vi som jeres repræsentant i det offentlige og politiske rum, og det er her, tingene virkelig kan flytte sig, hvis I griber det rigtigt an. Vi arbejder meget gerne og ofte sammen med advokater for at optimere effekten af de forskellige aktiviteter.